Retrievertræning til iPad

Jeg har det sikker som mange andre!
Man deltager i et kursus eller fx. træningsworkshop, og allerede efter få dage, er alle pointene forsvundet i glemmebogen.
Derfor har jeg skrevet en e-bog - Retrievertræning - som en slags "reminder" til os selv, efter at Lena og jeg deltog i Kennel Brownhunt's træningsworkshop i april måned, med Irske Keith Mathews. Bogen er skrevet ud fra vores oplevelse af de tre dages træning, og vores fortolkning af øvelserne. Vores tanke med bogen er at den skal hjælpe os selv med vores egne hunde, men deler selvfølgelig gerne indholdet med andre, der måtte være interesseret.

Bogen kan kun læses på en iPad og kan hentes via Applestore eller iBooks - eller ved at klikke her: Retrievertræning

Ny hjemmeside

Efter længere tids tiltag, er vores hjemmeside nu blevet redigeret med nyt design.
Indholdet for ført up-to-date, ligesom der er betydelige flere billeder på sitet.

Ny hvalp i huset

Vi har været en tur i Nord Irland at besøge Keith Mathews  og hans kone Julie, samt sønnerne Cody og Cole.  Keith er professionel labradoropdrætter og har i mere 20 år været Professional Dog Trainer, Gundog Trainer & Behaviorist - også kendt som The Dog Guru. 

Keith's kennel hedder Copperbirch Labradors og årsagen til vores besøg, var bl.a. at vi havde bestilt en han hvalp efter en af hans egne hanhunde, Copperbirch Liffey (i daglig tale kalder Ros). Ros er en ung labrador fra 2009 som foreløbig har vundet 4 Open Stake Field Trial awards i Irland, og Keith forventer at Ros bliver Field Trial Champion i løbet af 2012.

Vandhunde

Selvom det har været et kold forår, og vandet nok ikke er mange grader varmt, synes det ikke rigtig at bekymre hundene :-)

Calmness leads to reward!

At rolig adfærd hos såvel føre som hund er at foretrække, er nok ikke nyt for mange - og mange vil nok også mene at det er begrænset, hvad nyt man kan lære på en sådant tredags workshop.

MEN når underviseren er den irske Guru, Keith Mathews, er historien en helt anden! Keith's tilgang til adfærd hos fører og hunde, og dermed træning af hundenes kompetencer, er noget anderledes end den tilgang man ser på træningspladserne flere steder i Danmark.

I følge Keith har danskere ALT for travlt med at få deres retrievere trænet og ført på prøver. Mange glemmer at få basistræningen og socialiseringen på plads. Dvs. at hunden er 110% lydig, går pænt i snor og bliver siddende rolig (i op til 60 minutter hvis det kræves). Vi har det med at blande alt for mange elementer ind i et træningspas, fremfor at træne perfektion i ét element, før der fortsættes med andre elementer i træningen. 
Hvor mange træner ikke både markeringer, dirigeringer og frit søg i løbet af en times tid? - og med en hund som ikke aflevere ordentlig til hånd, ikke kan gå fri ved fod, som måske knaldapporterer og piber utålmodigt? 
Dette kan, ifølge Keith, undgås hvis hundens basisadfærd trænes og hundes socialiseres til alle tænkelige situationer, før selve jagttræningen indledes. Det har ikke noget med avl at gøre, men derimod træning, træning og træning. Hunden skal fx. kunne sidde stille og rolig i alle tænkelige situationer med alle tænkelige distraktioner, uden at stresse. Hunden skal lære at kun rolig adfærd giver gevinst (opmærksomhed/apportering mv.) - Calmness leads to reward!

Det første år er det et kæledyr man opdrager, mens selve uddannelsen til jagthund/Gunddog først begynder når basistræningen er 110% på plads. 

Træning handler om succes - og kun succes. Hvis hunden fejler undervejs, er det fordi ét eller flere elementer i træningen ikke er trænet til perfektion - med andre ord er træneren gået for hurtig frem. Dirigeringer, stop-fløjt, markering, fri-ved-fod mv. skal trænes særskilt og til perfektion, før det hele samles til reelle jagtsituationer. Succesen ligger i gentagelserne i forbindelse med opbygningen af de enkelte elementer, og hver gang et nyt element, øvelse, terræn mv. introduceres til hunden, er det vigtigt at vise hunden øvelsen, ved fx. at tage hunden med ud til nedfaldsstedet og/eller dummyen. Ingen hund vælger bevist at fejle! - det er ALTID trænerens skyld hvis tingene ikke er trænet til perfektion. 

Det blev hurtigt klart for alle til Workshoppen, hvorfor vi indimellem oplever problemer med vores hunde til fx prøver. Vores hunde er simpelthen ikke dygtige nok i alle de elementer, der kræves til en apportering eller dirigering. Flere kunne ikke gå fri-ved-fod, andre kunne ikke stoppe deres hunde i en dirigering og endnu flere kunne ikke holde deres hunde en et afgrænset område.

De tre dage i selskab med Keith Mathews var virkelig en lærerig oplevelse - og har givet stof til eftertanke. Det giver også en række udfordringer, hvis Keith's mantra skal gennemføres. Dels ens egen ivrighed for at komme videre i træningen og deltagelse på prøver, og dels den kultur der er for træning af retrievere på mange træningspladser i Danmark. 

Tak for Pernille og Tommy for at arrangere denne Workshop, tak til alle de glade retrievere ejere vi mødte til workshoppen og ikke mindst TAK til Keith for at bruge tre dage på os.

Feldsted 17. marts 2012

Emma fik sin Brugsprøve til C-prøve (DRK) i Feldsted den 17. marts 2012. Derudover brugte vi dagen til at socialisere Emma, da dette var hendes første tur uden for sine trygge og vante omgivelser. Buddy var med som "mentor" og Emma var rolig og fattet hele dagen - og fulgte interesseret med i alt hvad der foregik med alle de andre hunde :-)

Vi sluttede dagen af med at prøve kræfter med en Begynderklasse prøve. Her blev det bekræftiget at hvad der fungerer under vante træningsomgivelser, ikke altid fungerer 100% i nye omgivelser. Dommerens kommentar var, at der var fin fart og stil over prøven, af en ung hund der med mere erfaring har stort potientiale. 

Emma fik en 3. pr. efter en knald-apportering! - og manglende dybde i søget. 

Emma's stamside

Emma, hvalp efter vores egen Buddy (Cynhinfa Grant) og Ffynongain Katrin - begge engelsk import, har fået sin egen Stamside.

Vi er så småt kommet i gang med træningen af Emma og hun viser rigtig gode brugsegenskaber og er meget arbejdsvillig. Selv om hun på mange punkter er meget anderledes end sin 'far', viser hun alligevel det samme rolige overblik som Buddy.

Ny i familien

Vi har fået nyt familiemedlem - Emma, opkaldt efter sin egen mor Emma (Ffynongain Katrin) og er en hvalp fra hendes og vores egen Buddys (Cynhinfa Grant) kuld hvalpe fra i sommer.
Emma er fyldt med gå-på-mod og er faldet rigtig godt ind blandt de andre hunde og kat. Lena er så små i gang med hvalpetræningen og hun viser rigtig godt 'takter' :-)

Odin er her ikke mere ...

For ca. 2 måneder siden opdagede vi at Odin havde fået en stor byld i munden, som viste sig at være en knoglesvulst. Jens, vores dyrlæge i Ribe, fjernede svulsten og en del af kæben og han kom sig faktisk forbavsende hurtigt efter en uges tid på opblødt foder. 

Desværre gik der ikke meget mere end en tre ugers tid, før han begyndte og virke lidt stille og mut i det igen. Det viste sig at svulsten var kommet igen! - og vi besluttede at alt afhængigt af hvad dyrlægen sagde, så skulle Odin i hvert fald ikke lide mere end højst nødvendigt. Problemet var også at det ikke var muligt at fjerne mere af kæben, da han jo allerede var blevet opereret én gang samme sted. 

Lena, min seje hustru, tog den lange tur til Ribe alene. Dog først efter at hun havde sørget for at Odin kom en tur ud over markerne, en badetur i søen (hans yndlingsbeskæftigelse) og at han fik sin favroritspise - banan :-)

Meddelelsen fra dyrlægen blev som vi havde frygtet allermest! - der var ikke noget at gøre, og med den hast svulsten var kommet igen, ville det kun have været et spørgsmål om kort tid. Odin havde også tabt en del muskelmasse i de få uger der var gået siden den første operation, så han var helt sikker påvirket. Han havde også været noget stille og mat de seneste dages tid.

Nu mangler vi alle sammen vores bulderbasse :-(

Heldigvis har vi de andre hunde som kan trøste os, men Odin var vores kæledægge som elskede at putte med os i sofaen, og i det hele taget fyldte han meget i vores familie - på mange måder...... 

Træning i "ro på post" :-)

Under en træning i Henne, hvor Buddy afventede om det lykkes Jimmy at skyde lidt vildt i et engstykke, var der pludselig flere om at 'markere' :-)

Buddy nøjes med blot at kigge på dem i micro-sekund, hvorefter fokus igen var på markeringen!

Agerhønsejagt

Buddy og jeg har i dag været på årets først jagt - dvs vi deltog som apportør/opsamler på en jagt på agerhøns i det sønderjyske. 
Tre skytter, hundefører med en Pointer, en Spaniel og Buddy udgjorde jagten. Vores primære opgave var at holde øje med de fugle der blev skudt og sikre at de efterfølgende blev apporteret.

Det var en fantastisk dag med høj sol hele dagen. Desværre var det fuldstændig vindstille, hvilket betød begrænset færtforhold og vanskeliggjorde hundenes arbejde. De flest fugle opholdte sig i læhegn og bevoksninger og det gav nogle rigtig godt markeringssituationer.

Vinderklasse B - Vigsø 24. juli 2011

Kl. 5.00 den 24. juli begav Buddy og jeg os på vej mod den nordjyske vestkyst, nærmere bestemt Vigsø Plantage i nærheden af Hanstholm. Det skulle vise sig at 'plantage' i ordets betydning nok lidt er en overdrivelse - prøveområdet lå ikke mange meter fra stranden med posterne placeret i et fantastisk område med klitter, lyng, langt græs og vandhuller. Vejret var heldigvis tørt og let solrigt, efter flere dage med heldagsregn.

Vi var tilmeldt i Vinderklasse og havde fået første startnummer! - altså  ingen mulighed for at 'lure' nogle af de andre deltagere, før det gik løs.
Prøven bestod af to poster, før en eventuel finale senere på  dagen, og var langt an meget jagtrealistisk.

Ved post 1 var oplægget at en Driver og Skytte ville bevæge sig på tværs, et stykke ud i klitterne. To fugle ville blive skudt/kastet i klitterne ca. 110m og 180 m ude. Når fugl nr. to er faldet, må hunden sendes. 
Når hunden er på vej hjem med den første af de to fugle (frit valg for hvilken der hentes) - skydes/kastes endnu en fugl som lander bag en klit ca 150 m ude. Ved denne 3. fugl er det føren der skal markerer fuglen, da der ingen 'markeringspunkter' er ude i området hvor fuglen falder, og hundens udsyn er begrænset. Til den 3. fugl må der gerne dirigeres til, mens de to andre er markeringer, og hvis der dirigeres til de to første, vil det trække fra i pointene.

Udfordringen ved denne post var at hund og fører står nede i en mindre dal, mens fuglene falder 'oppe' og bag klitter, hvorfor hunden forsvinder efter ca. 50-60 meter ved begge markeringer. Ved dirigeringen han man nogenlunde udsyn til hunden og kan bruge en række klitter til at flytte hunden ind i færten.

Buddy hentende den sidst-kastet markering uden problemer - lige ud og hurtig hjem - og på vejen hjem blev der skudt og kastet en hvid due. Derefter sendte jeg Buddy på den først-kastet markering, hvor han desværre kommer på den forkerte side af nogle træer, og grundet det manglende udsyn til hvad han lavede, var jeg efter et stykke tid, nød til at kalde ham frem og dirigerer til området hvor fuglen lå. Det lykkes :-)
Nu manglende jeg kun dirigeringen og her kunne det ikke lade sig gøre at sende hunden direkte ud til fuglen, så jeg var nød til at sende Buddy frem i området først, for derefter at sende ham til højre op på nogle klitter og op i området hvor fuglen lå. Buddy reagerede hurtigt på mine anvisninger og kom hurtigt ud i området - og hjem igen med duen.

Dommeren var ikke helt tilfreds med at jeg dirigerede på den ene markering, og gav udtryk for at han var lidt i tvivl om jeg skulle have lov til at fortsætte! - det fik jeg dog :-)
Nu var jeg jo den første på  posten og resten af dagen kunne man se at næsten alle bøvlede med markeringerne, så jeg var godt tilfreds med vores indsats. Vi fik 13. point.

Ved post 2 var oplægget at at der havde været andejagt ved en stor sø, hvor der skal efterapporteres i sivene omring søen. Prøven begyndte et stykke fra søen og hundene skal holdes rolige (unden snor) under hele prøveforløbet, indtil dommeren har givet point.
På ved ned til søen - fri ved fod - skydes/kastes der en enkelt fugl på modsatte side af søen i nogle høje siv.
Oplægget var som sagt at der skal efterapporteres i de høje siv omkring søen, på nær et enkelt område lige ved siden af hvor vi sender hundene fra. Undervejs vil der blive skudt igen og efterfølgende skal efterapporteringen afbrydes og hundene kaldes hjem. En anskudt fugl skal hentes som dirigering ca. 100 meter ude på den ene side af søen. Efter denne er hentet fortsætter efterapporteringen omkring søen.

Da søget begyndte hentede Buddy fint den første fugl på modsatte side af søen, men derefter gik det desværre ikke helt så godt :-(
Han ville ikke rigtig løsrive sig af sivene i området lige foran os, og søgte frem og tilbage i et begrænset område. Han løsrev sig dog lidt, men fik ikke fært, og søgte derfor tilbage til udgangspunktet! - og det blev kun til denne ene fugl. 
Dirigeringen undervejs gik fint, med nogle enkelte justeringer.
På  denne post fik jeg 8 point for søget (efterapporteringen) og 16 for dirigeringen.

Alt i alt var jeg fint tilfreds med vores indsats og stor ros til prøveledelsen for en vel planlagt og jagtrealistisk prøve. Jeg fik sammelagt 36 point - de laveste point der deltog i den efterfølgende finale, havde 45 point.

Bukkejagt i "baghaven"

Jeg har her til aften - 3 dage ind i bukkejagten - skudt en 6-ender i vores eget engstykke :)

Det har været tre dage med jagt tidlige og sent, både ved vores søområde og i engen. Set en del ænder, fasaner, duer, harer og råer - men desværre ingen bukke, før i aften. Han kom frem fra en busk meget pludselig, og jeg tror faktisk at han sikkert har været derinde i den time jeg observerede området.

Bukkejagt i Polen 3!

Efter en del pyrsh i aften, blev aftenens jagtbytte en lille abnorm 6-ender.

Vi havde været en del omkring - og set nogle bukke som vi uden held forsøgte at pyrshe os ind på. Efter godt en times tid så vi en mindre buk med abnorm opsats. Dette blev for mit vedkommende turens sidste buk.

5 pyrsh i alt - 4 bukke blev det til,
- 2 Sølv, 
- 1 Bronze og 
- én abnorm. 

Arealet jeg og min stalker jagede på var godt 6000 hektar!

Bukkejagt i Polen 2!

Efter en aften/nat med voldsom regn og torden, lykkes det mig at skyde to store 6-ender henholdsvis kl. 4.30 og 5.00.

Den første så vi efter ganske få minutters jagt - allerede kl. 04.15 - stående på en nysået majsmark, sammen med to råer. Det tog ikke lang tid at komme lidt tættere på og fik et godt skudhold.

Efter at have klargjort bukken, fortsatte vi ud i området. Ikke mange minutter så vi en flok dyr, der gik og essede på en aflangt græsstykke nede i en slugt. Én buk og 5 råer. Igen tod det ikke mange minutter at komme på skudhold.

Begge bukke var forholdsvise store 'drenge' og ved den afsluttende vejning af opsatse blev den første vejet til (546g) 456g og den anden (547g) 457g.

Ved en efterfølgende opmåling i Danmark viste det sig at de begge var til Sølv.

Transient

Bukkejagt i Polen 1!

Fik en rigtig flot 6-ender på bukkejagt i Polen her til aften :)

Dette var vores 2. dag i polen og 3. pyrsh for mit vedkommende. Bukken havde vi observeret i en rapsmark et stykke tid, men først da den valgte at forlade rapsmarken til fordel for en brakmark, fik jeg en skudchance.

Vi nåede kun lige at få bukken klar, inden en ufattelig uvejr træk indover området med voldsom blæst, regn og torden.

Bukkens opsats blev afslutningsvist vejet til (471g) 381g. 
Efterfølgende opmålt i Danmark til Bronze.

Feldsted 12. marts 2011

Buddy og jeg stillede i Vinderklasse C - vores anden Vinderklasse sammen. 

Buddy har selvfølgelig en hel del mere erfaring med Vinderklasse end jeg, hvilket desværre også kunne ses af vores/min præstation til prøven :)

Prøven bestod først af markeringer og dirigering i en skov med en masse tæt placerede træer - 5 fugle ialt. Buddy arbejdede rigtig fint og fik 15 piont ud af 20 for markeringerne. Desværre fejlbedømte jeg området og fuglenes placering ved dirigeringen og fik en forkert fugl hjem! Bestemt ikke Buddys skyld :)

Det afsluttende frie søg gik rigtigt fint hvor vi fik 19 point ud af 20.
Alt i alt en rigtig godt dag trods alt.  Rigtig ærgeligt med dirigeringen men resten fungerer rigtig fint.

Marbæk 5. februar 2011

Efter en god jagtsæson med Buddy var det nu tid til at prøve kræfter med markprøver. Jeg deltog i den første markprøve med Buddy, efter vi overtog ham fra Kennel Sweetwater's i november 2010, og stillede i Vinderklasse C.

Jeg havde trænet lidt forud for prøven, men der er stadig lidt der skal arbejdes med, så der var ingen forventninger om andet end en hyggelig og lærerig dag :-)

Prøven gik fint og vi gennemførste alle poster, som bestod af tramp med markering, dobbeltmarkering, dirgering og frit søg.