Den 18. maj var dagen hvor jeg og Spencer var af sted til en officiel B-prøve i Kulsø. Dette var vores første officielle prøve, så der var blevet trænet og justeret flittigt i ugerne og dagene op til denne weekend.
Desværre skulle det hurtigt vise sig at den officielle B-prøve blev aflyst og erstattet af en uofficiel C-prøve på dummier i stedet for. Årsagen var at det vildt der skulle bruges til B-prøven stadig var frossent, og derfor ikke kunne anvendes. Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, specielt fordi vi var mange der havde planlagt at skulle til denne officielle B-prøve.
Jeg valgte at stille Spencer på C-prøven - lidt træning i prøver skader jo ikke :-)
Vi havde start nr. 1 så der var ikke megen tid til at se prøven an, men det skulle nu nok gå trods alt.
Det gik også fint, vi fik en 1. præmie med eneste anmærkning at føreren skulle passe på med at "Sove" ved afleveringerne :-) ..... ja jeg havde jo også været tidligt oppe ..... se kritiksedlen her.